.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Udvalg af artikler fra dr.dk
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/danmarks-titanic-da-95-danskere-forsvandt-sporloest
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/40-aar-efter-ligeloen-til-maend-og-kvinder-er-stadig-tabu
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/fe-cowboy-og-oliesheik-saadan-var-vi-klaedt-ud-som-boern
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Eksempel på portrætter til magasiner
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Artikler skrevet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
DET HANDLER OM AT SE GODT UD
Tricotage er eneste tøjbutik i sin gade, der sælger bæredygtigt tøj.
Miljøstyrelsen anbefaler, at vi køber miljømærket tøj. Men kun en lille del af tøjet i de danske butikker har et miljømærke på prisskiltet. Forbrugerne interesserer sig kun for pris og design.
Af Simon Leth Stolzenbach
Bøjlerne glider hurtigt henover tøjstativet. Karin tager en mandelfarvet kjole frem. ”Der står, at kjolen er lavet af økologisk bomuld, og hvis du vil vide mere, kan du gå ind på denne hjemmeside og indtaste en kode,” siger hun og peger på prisskiltet.
Karin Bjørneboe er medejer af butikken Tricotage, der ligger i indre København. Hun fortæller, at de bruger miljømærket The Global Organic Textile Standard (GOTS). Mærket er kundernes garanti for, at de køber økologisk og socialt ansvarligt tøj.
”Bæredygtigt tøj er en meget kompleks størrelse. Der er mange knapper at skrue på. Økologi, arbejdsrettigheder og livslængden på tøjet,” siger hun og fortsætter: ”Desværre er de fleste kunder ligeglade med bæredygtighed. Først og fremmest handler det om at se godt ud. Dernæst prisen.”
Vi køber mere tøj end nogensinde
16 kilo nyt tøj fylder vi hver især i vores tøjskabe hvert eneste år. Det er en stigning på 20 procent siden år 2000 ifølge en rapport fra Deloitte, der udkom sidste år. Men en forsvindende del af alle de T-shirt, bukser og kjoler, der langes over disken, er mærket med EU’s miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen.
”Miljømærkede tekstiler udgør en ret lille del af tøjmarkedet, hvorimod miljømærket kosmetik udgør en langt større del af kosmetikmarked,” siger Lena Stenseng, konsulent i Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Blomsten og Svanen i Danmark.
Køb miljømærket tøj
Miljøstyrelsen anbefaler, at vi køber miljømærket tøj og vasker det inden brug. På den måde undgår vi rester fra kemikalier i tøjet. Et par nye bukser udgør i sig selv ikke en sundhedsrisiko, men kemikalierester kan give allergiske reaktioner. Samtidig er cocktaileffekten af alle de kemiske stoffer, som kommer ind i vores krop hver dag, svær at dokumentere. Vi er omgivet af kemi fra morgen til aften fra blandt andet mad, kosmetik og indeklima.
”Problemet er, at vi mange steder i hverdagen bliver udsat for kemiske stoffer i små ufarlige doser. Men summen af en masse små bidrag kan tilsammen gå hen og blive et problem,” siger Ulla Hass, professor ved Fødevareinstituttet på DTU.
“Du skal lave godt design, som sælger. Og så skal du sørge for, at det er bæredygtigt,” siger Karin Bjørneboe, medejer af Tricotage.
I Tricotages kælderbutik bærer Karin Bjørneboe en ny kjole hen til prøverummet.
”Vi har den også i sort, hvis du bliver for bleg i den cremefarvede,” siger Karin.
Line Berggreen prøver kjoler inde bag forhænget. Hun har handlet i butikken et par gange tidligere.
”Jeg ved, at deres tøj er af en god kvalitet, men har ikke lagt mærke til, at det er økologisk,” fortæller hun. Hvis hun altid havde valget, ville hun nok vælge miljømærket tøj. Men så skal designet også være lækkert.
Lille efterspørgsel på miljømærker
Det er ikke nemt at være ansvarlig tøjforbruger. Det mener både tøjbranchen og Forbrugerrådet Tænk. Men her hører enigheden op. Forbrugerrådet efterlyser mere handling.
”Tøjbranchen siger, at der ikke er efterspørgsel på miljømærket tøj, men de er nødt til at tilbyde det til forbrugerne først,” siger Claus Jørgensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.
Problemet for tøjbranchen er, at miljømærkerne Blomsten og Svanen har for lange godkendelsesprocedure. Tidligere havde man fire årlige kollektioner. I dag kommer der nyt tøj hele tiden. Modebranchen mangler et fælles mærke, som passer med deres produktion.
”Der findes et hav af forskellige miljømærker i dag, men hvem ved, hvad de står for? Hvornår drejer det sig om forbrugernes sundhed? Hvornår drejer det sig fabriksarbejdernes sikkerhed og rettigheder,” siger Morten Lehmann, CSR manager i IC Companys.
En god købmand
Karin Bjørneboe står ved kassen i Tricotage og lægger en kjole ned i en brun papirspose sammen med kvitteringen. For hende gælder det om at være en god købmand.
”Det er jo egentlig nemt. Du skal lave godt design, som sælger. Og så skal du sørge for, at det er bæredygtigt,” siger hun.
Tricotage har kun to kollektioner om året. De er nødt til at købe et stort parti varer hjem hver gang. Ellers bliver det dyrere at producere økologisk. Men forretningen er sund, understreger Karin.
”Det har hele tiden været min mission at vise, at man godt kan arbejde med bæredygtighed på en helt normal måde.”
Nyt globalt miljømærke
IC Companys er med i den internationale organisation Sustainable Apparel Coalition (SAC). SAC arbejder for at udbrede det nye miljømærke Higg-indekset. IC Companys bruger allerede indekset i deres interne produktion og er optimistiske i forhold til den videre udvikling:
”Jeg håber, at det står på vores tøj om to år,” siger Morten Lehmann.
Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk er knap så optimistisk:
”Intentionerne er der, men det er svært at vide om branchen gør det,” siger han.
Stærke hør-fibre
I Tricotage fortæller Karin Bjørneboe begejstret om deres nyeste fund: Hør. Dyrkningen er ikke økologisk, men det er en meget hårdfør plante, som ikke har brug for pesticider. Og så er stoffet utroligt slidstærkt.
”Det allermest bæredygtige er sådan set bare den trøje, som du er fuldstændig pjattet med. Den trøje, som du bare går med igen og igen og igen,” siger hun.
FAKTA: DET BETYDER MILJØMÆRKERNE
Blomsten
EU’s miljømærke. Kigger på produktets livscyklus fra råmateriale til affald. Garanterer skrappe miljøkrav, hensyn til sundhed og en god kvalitet.
Svanen
Nordens miljømærke. Minder om Blomsten, men kræver desuden, at tøjet er fremstillet af økologisk bomuld.
GOTS
Et internationalt økologimærke, der stiller krav til økologisk produktion og arbejdernes rettigheder.
Higg-indekset
Modeindustriens egen standard, der måler den miljømæssige og sociale bæredygtighed igennem hele forsyningskæden. Bæredygtigheden for det enkelte stykke tøj angives med et tal fra 1-100.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
FREMTIDEN LIGGER I DET GAMLE HÅNDVÆRK
Stenovnen fyres med brænde, og flødeskum piskes i hånden. Nordisk Brødhus tager det gamle håndværk med ind i det 21. århundrede.
Af Simon Leth Stolzenbach
Stenovnen står midt i lokalet og spreder en mild duft af brød og pejs. Om morgenen bager Lennart Ribers brød og wienerbrød bag den sorte jernlåge. Om eftermiddagen steger han gris og grøntsager. Stenovnen fyrer han op med brænde, ligesom bagerne gjorde i gamle dage.
”Jeg har altid været drevet af at leve et mere enkelt liv. Så ild i ovnen var den eneste rigtige løsning for mig,” siger Lennart Ribers, der er uddannet kok og ejer af Nordisk Brødhus.
Seks ton stenovn
Det er en almindelig regnvåd tirsdag morgen, og kunderne står i kø på trappen ud til Rantzausgade. På rekordtid har Lennart Ribers skabt en af Københavns mest populære bagerier og spisesteder. Det startede med ham selv og en seks ton tung stenovn, som han fik af et bageri i Kødbyen. I dag – to år efter – kan man både købe morgenmad, frokost og aftensmad i ”brødhuset”, som han selv kalder det. Ilden i ovnen er omdrejningspunktet for maden og for Lennart Ribers tanker med Nordisk Brødhus:
”Alting bliver mere og mere teknisk. Vi vil hele tiden gerne opfinde den dybe tallerken, men nogle gange glemmer vi at tage værdierne med. Jeg siger ikke, at min ovn laver bedre brød end andre. Hvis jeg havde haft en almindelig bagerovn, ville min skorpe være mere crunchy, fordi jeg kunne dampe brødet. Men det er ikke det, som jeg forbinder med et godt brød. Jeg forbinder noget meget mere basalt,” siger Lennart Ribers.
Ude foran vinduet står en stor palle med brænde. Flere gange om natten og dagen lægger Lennart og hans bagere brændestykker ind i gløderne. Det kræver tid og opmærksomhed at bage på den måde, men det er en del af det gode håndværk. Bestiller du en kakao med flødeskum, skal du også beregne lidt ekstra tid. Flødeskummet piskes nemlig i hånden, fortæller Lennart Ribers:
”Flødeskummet skal altid piskes i hånden. På den måde smadrer du ikke alle fedtperlerne. De bliver holdt nogenlunde lige på en tråd, og du får en meget mere lind flødeskum. Det er endnu et bevis på, at alting behøver ikke at gå ekstra hurtigt. Nogle ting skal bare være, som de var. Det giver bedre mening,” siger Lennart Ribers.
Meningsfuld vækst
Sidste år udgjorde økologiske fødevarer kun 8 pct. af det samlede salg af fødevarer i Danmark ifølge Danmarks Statistik. Og i dag bruger en gennemsnitlig dansk familie flere penge på boligudgifter end fødevarer. Noget kunne tyde på, at Lennart Ribers tanker ikke vækker genklang i den danske befolkning. Alligevel mener økonom og forfatter Lene Andersen, at han har fat i den lange ende:
”Når vi taler om vækst, taler vi kun om at blive mere produktive, så kan vi producere flere ting hurtigere og billigere. Der er ikke nogen kvalitetsdiskussion. Jeg mener, at vi bør tale om meningsfuld vækst. Vi skal sikre, at der er noget tilbage til vores børn og børnebørn,” siger Lene Andersen.
Nul spild
Klokken har passeret otte tirsdag morgen, og Nordisk Brødhus er allerede ved at være fyldt godt op af gæster. Forretningen i Rantzausgade kører godt. Der er tit udsolgt af brød allerede ved middagstid.
”Alle økologer går jo ind for nul spild og supermarkederne er også begyndt at tale om det,” siger Lennart Ribers, men er tydeligvis ikke tilfreds med sidstnævntes måde at gå til bæredygtighed på. I Nordisk Brødhus går han skridtet videre: ”Med nul spild mener jeg, at man ikke må være bange for at løbe tør. Vi smider aldrig noget ud. Alt bliver solgt. Og vi producerer alligevel 250 brød i hverdagene – plus rugbrød – og mere i weekenden.” Han fortæller, at de godt kunne sælge mere, men ovnen og håndværket tillader det ikke.
Økologi skilter man ikke med
På væggene reklamerer plakater og fotokopierede opslag for lokale arrangementer. Ved et bord spiser Sarah Skov og Sune Gjerding morgenmåltid.
”Vi bor lige på den anden side, så vi spiser her tit,” fortæller Sarah Skov.
De kommer for det gode brøde og den simple bondekost. På tallerken ligger brød, smør, æg, pølse og tykke skiver ost. De er enige om, at maden smager bedre hernede end så mange andre steder, men kender ikke meget til måden, som maden tilberedes på.
Det overrasker ikke Lennart Ribers. Han mener ikke, at økologi og bæredygtighed er noget, som man skal skilte med.
”Alt i Brødhuset er jo nærmest bæredygtigt, men det står ikke hernede. Det er ikke noget, som vi skal tage penge for. At være økolog er mit valg. Det er ligesom at være vegetar. Det skal andre ikke belastes med,” siger Lennart Ribers og fortsætter: ”Hvis vi nogensinde vil slå igennem med økologi, så bliver vi nødt til at anerkende, at pris er en faktor. Det er meget vigtigt for mig, at tingene kan gøres billigt. Jeg kommer selv fra en familie, der aldrig har haft særlig mange midler.”
Lille profit
Kører man forbi Nordisk Brødhus en lørdag formiddag, er det tydeligt at se at stedet er populært – særligt hos de unge, kreative københavnere. Det glæder Lennart Ribers. For ham er det ikke vigtigt, hvem der handler, men at stedet kører rundt.
”Man skal ikke åbne sociale virksomheder, som ikke tjener penge. Jeg tror på, at man skal tjene sine egne penge,” siger han.
Hans ambition er, at skabe virksomheder, som giver en lille profit hvert år. Overskuddet skal bruges til at åbne flere virksomheder i lokalområdet. Indtil videre går det efter planen for den 27-årige kok. Et par gader fra derfra har han åbnet en navnløs restaurant. Og i Jylland har han overtaget en gård, hvor han dyrker grøntsager til Brødhuset og restauranten. Pejlemærket er stadig det gode håndværk og stenovnen, som det hele startede med:
”Jeg siger ikke, at alle skal fyre med brænde. Det er bare min måde at arbejde på. Men der er jo en grund til, at man gjorde, som man gjorde før i tiden, og nogle gange kunne jeg bare godt tænke mig et mere enkelt liv,” siger Lennart Ribers. “Det giver knap så megen stress oven i hovedet.”
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Høreapparater giver hørehæmmede deres hverdag igen
Moderne høreapparater er så gode, at almindelige mennesker vil blive misundelige på dig. Med det budskab trak Høreforeningen fulde lokaler tirsdag aften.
Af Simon Leth Stolzenbach
De sidste folk venter bagerst i lokalet, imens der bliver hentet flere stole frem. De fem forreste rækker er allerede besat, og snakken går livligt i Høreforeningens gamle Frederiksberg-lejlighed.
En kvinde byder velkommen til aftenens store attraktion, Erik Bach fra Høreforeningens fagblad.
”Jeg har et godt og vigtigt budskab til jer,” siger Erik Bach. ”Med den rette teknik kan vi få det rigtig godt, selv om vi har en hørenedsættelse. I mange tilfælde vil normalthørende personer blive misundelige på os.”
Hørehæmmede trækker sig
Høreforeningens lokalafdeling på Frederiksberg ligger i en flot gammel villa på Sankt Knuds Vej. Foreningen er en handicaporganisation, der varetager 800.000 danskeres interesser. Her til aften er gennemsnitsalderen over 70 år, men hørenedsættelser kender ingen alder. Selv fik Erik Bach et alvorligt høretab som følge af en sygdom, da han var i starten af 30’erne. I dag, 35 år efter, er han teknikskribent ved Høreforeningens fagblad Hørelsen.
”Jeg er så glad for mit høreteknik, at jeg gerne vil dele min glæde med jer i aften,” fortæller Erik Bach til publikum. ”Uden mit høreapparat ville jeg være invalid. Det er altafgørende for mig i min hverdag.”
Det kan Benthe Bach nikke genkende til. Hun har været gift med Erik i næsten 50 år, og udfordringerne er mange, når man har en hørenedsættelse.
”Mange hørehæmmede trækker sig tilbage. De kommer ikke ud,” fortæller hun. ”Hvis der er mere end fem eller seks personer til et selskab, kan hørehæmmede ikke følge med.
”Derfor er det vigtigt, at folk med nedsat hørelse får et høreapparat, som er indstillet korrekt. Høreapparater er nemlig ikke ligesom briller. De er følsom teknik, som skal justeres mange gange. Men det kan betale sig bruge tid på at få dem indstillet optimalt hos en tekniker, så der ikke er nogle lyde, der generer.
Du har selv ansvaret
I aften er det Erik Bachs stemme, der fylder lokalet. Han taler i en mikrofon, og hans stemme går klart igennem. Vinduerne er åbne. Udenfor leger et par børn på vejen, og fuglene synge. Men de fleste i publikum hører kun Erik Bachs tale. Signalet fra mikrofonen bliver sendt direkte ind i de tilhørendes høreapparater via en telespole. Det er det samme system, som man har i alle danske kirker.
På spørgsmålet om, hvor mange, der bruger høreapparater rækker samtlige små 40 fremmødte hånden op. Erik Bach fortsætter:
”Så skal vi lige have fastslået noget vigtigt. Hvem har ansvaret for, at du har den bedste mulige høreteknik?”Der bliver mumlet rundt omkring i lokalet. ”Det er nemlig rigtigt. Det har du selv. Lad os tage den igen: Hvem har ansvaret for, at du har den bedst mulige høreteknik?” Alle griner og svarer i kor: ”Det har jeg selv!”
Radio i høreapparatet
Erik Bach går i gang med at fortælle om alle fordelene ved moderne høreapparater. Man kan høre radio trådløst igennem sine høreapparater. Man kan tale i mobiltelefon. Man kan høre en lydbog, når man går en tur eller ligger på stranden. Og, griner han, man kan skrue ned for lyden, hvis børnene slås på bagsædet af bilen.
På et lærred bag ham kører en powerpoint, hvor foredrag er gengivet ordret. På den måde kan selv folk uden telespole-teknik i deres høreapparat følge med. I pausen fortæller en ældre mand, at han har haft høreapparater i 18 år uden problemer. Men nu har han fået nye og ved ikke, hvad han skal gøre. Derfor er han kommet herned i aften.
Erik Bach kommer tilbage efter pausen og hans stemme flyder ud over højtaleranlægget.
”Ja, som I kan se har jeg taget en cowboy-hat på hovedet. Den tager både solen, som skinner ind ad vinduet, og beskytter høreapparaterne mod regn.”
Så er anden del af foredraget i gang.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
DANS DIG KREATIV
Dans gør dig kreativ, fortæller Daniel Grundström, som underviser i street dance på danseskolen Hotstepper.
Af Simon Leth Stolzenbach
Daniel Grundström springer af cyklen og undskylder. Han kommer fem minutter for sent til vores aftale. “Jeg dansede derhjemme med min kæreste,” siger han forpustet og smiler: ”Hun havde fundet på et par nye trin, og så glemte vi alt om tiden.”
Spejlvæg i stuen
Daniel er uddannet danser. Til daglig arbejder han som fysioterapeut, men ellers handler alt andet om dans. Derhjemme har kæresten og han indrettet den ene stuen til en lille dansesal med spejle forenden af væggen. Om aftenen underviser de begge på danseskolen www.hotstepper.dk. Og selv er han netop vendt hjem fra en tur til Norge, hvor han underviste forskellige 8.-10. klasse i street dance. ”Børnene havde det bare sjovt sammen, selv om ingen af dem havde prøvet det før. Peace, love, unity – and having fun. Det er hiphoppens grundværdier,” fortæller Daniel.
Inspireret af James Brown
Daniel danser locking, der er en af de grundlæggende stilarter inden for street dance og hiphop. “Det startede med inspiration fra James Brown og soulmusik,” fortæller han og løfter den ene arm i vejret: “En lock er en bevægelse, som man låser i kort tid – ligesom et freeze i breakdance – men sekundet efter skal man være helt blød, funky og groovy.”
Locking har ligesom breakdance og hiphop sine rødder i sort amerikansk kultur i 1970’erne. Det blev danset på klubber og på gaden uden for de etablerede dansestudier. I dag findes der alt for få danseklubber ifølge Daniel, men han mærker en stigende interesse for dansen fra gaden. ”Locking er småt i København, men det går fremad,” siger han. ”Jeg vil gerne sprede dansen, så andre får den samme vidunderlige oplevelse med locking som mig.”
The funky penguin
Selv startede Daniel først med at danse i 8. klasse. Han havde set Michael Jackson i fjernsynet og begyndte til breakdance på den lokale danseskole. “Jeg elskede det. Det blev en god måde at træne på, men det var så meget mere end det. Jeg følte, at jeg var speciel, når jeg dansede,” fortæller han. Efter et par år fandt han frem til locking. “Det er en glad dans. Man kigger på hinanden, peger på hinanden, giver hinanden et clap, når man har gjort noget godt,” siger han og nævner et par glade moves: The funky penguin og the funky chicken. Generelt har street dance friere rammer end f.eks. jazz og swing: “Det handler meget om at udtrykke sig selv og gøre det på sin egen måde,” siger han.
Dansekulturen blev væk
Han har en smittende glæde, når han taler om locking, men bag smilet gemmer sig en alvor: “Før i tiden var der en hel dansekultur. Min farmor og farfar fortalte, hvordan de cyklede langt for at komme til en danseklub. Det var en måde at være social på,” fortæller han. I dag er det anderledes. ”Der er meget konkurrence i samfundet. Hvis man skal gøre noget, skal man gøre det godt,” siger han. Men locking er en svær dans, som kræver meget træning. “Så er det nemmere at tage en tur i biffen.”
Hvis den udvikling skal vendes, er børnene nødt til at møde dansen tidligt i deres liv, mener Daniel. Hans drøm er, at skolebørn bliver undervist af rigtige dansere i de forskellige dansetrin: “Så ville det måske fylde mere i weekenden.”