– For at komme af med fortidens synder, var du nødt til at blæse alt skidtet væk, fortæller Peter Brötzmann, da jeg interviewede ham til Jazzspecial tidligere i år.
Han er vokset op i Tyskland efter 2. Verdenskrig, hans far var soldat, han selv ville være kunstner, men endte som saxofonist. Han er kendt som ‘Jernlungen’ for sit kraftfulde saxofonspil og sine frygtløse improvisationer. I 1968 indspillede han albummet Machine Gun, en milepæl i europæisk free jazz. I aften spiller han et soloshow på Mayhem. I morgen kan man høre ham med hans nye danske trio: Dark to themself. Det er også på Mayhem sammen med Johs Lund og P.O. Jørgens. Trioen spillede første gang sammen i februar. En fuldstændig fantastisk koncert. Don’t miss it.
Her er interviewet med Brötzmann:
Johannes Lund er ud af samme skole som Peter Brötzmann, han er selvlært musiker, har fundet sin egne veje uden om Rytmisk Konservatorium og andre musikinstitutioner, og der er jo noget om det, man kan høre den søgen og higen efter nye landvindinger, som ikke lader sig forene med skolebænken. Ingen tvivl om at Johs Lund har fundet den helt rigtige læremester i Brötzmann, bedre fås ikke og de forstår hinanden, men tror Lund på, at musikken kan forandre verden? Tiderne er i hvert fald anderledes: Ungdomsoprøret, efterkrigstiden, Vietnamkrigen, de sortes rettigheder i USA, hele den klangbund af oprør og uretfærdighed, som fik Brötzmann og hans jævnaldrene til at bryde med det hele. Lunds ni soloplader viser en imponerende stædighed, ganske vist har han ikke lavet et dissideret hovedværk, det skulle måske være forrige album Metatron for solo alto saxophone, men på sidste udspil kan han opleves i storform på bas- og barytonsaxofon.
Her er en kort omtale af JOHNS LUNDS PLAYS BASS & BARITONE SAXOPHONE fra sidste nummer af Jazzspecial: